Compound interest er en måde at beregne rente på, hvor renten bliver lagt oveni den oprindelige investering hvert år. Dette betyder, at renten bliver større hvert år, da den bliver beregnet på både den oprindelige investering og den samlede rente fra tidligere år.
For at forstå compound interest kan vi se på et eksempel: Hvis du investerer 1000 kroner med en årlig rente på 5%, vil du efter det første år have tjent 50 kroner i rente. Men med compound interest vil du ikke kun tjene 50 kroner i det første år, men også i det andet år vil renten blive beregnet på både den oprindelige investering på 1000 kroner og de 50 kroner i rente, som du har tjent i det første år. Dette betyder, at du i det andet år vil tjene 52,50 kroner i rente, og i det tredje år vil du tjene 55,13 kroner i rente osv. Jo længere tid du lader din investering stå med compound interest, jo større vil din rente blive.
Det er vigtigt at huske, at compound interest kan være både positiv og negativ, alt efter om renten er en gevinst eller en udgift for dig. Hvis du for eksempel har et lån med compound interest på 10%, vil du blive pålagt rente på både det oprindelige lånebeløb og de renter, du skylder fra tidligere år.
På dansk hedder compound interest “renters rente”. Ønsker man dog at læse mere om emnet, så kan man med fordel bruge det engelske udtryk, som vi også har anvendt i denne her artikel. Du kan få compound interest på dine investeringer i din virksomhed, men det kræver, at du har en LEI kode. Du kan læse mere om dem her.
Det er også vigtigt at tage højde for, at rentesatserne kan ændre sig over tid, og at der kan være forskellige typer af compound interest, såsom årlig, kvartalsvis eller månedlig renteberegning. Det er derfor en god idé at undersøge og sammenligne forskellige investeringsmuligheder og låneudbydere, før du træffer en beslutning. Samtidig kan compound interest også være en effektiv måde at opbygge din formue på, da den samlede rente kan skabe en sneboldseffekt over tid.
